[ DE DK ES FR IT NL ]
Hjerterehabilitering
Efter en hjerteintervention rådes patienterne ofte til at følge et hjerterehabiliteringsprogram. Det består bl.a. af kostråd, psykologisk rådgivning og aktiviteter, som skal forbedre den fysiske tilstand. Det er kendt, at en forbedret kondition fører til bedre livskvalitet og færre indlæggelser og besøg på sygehuset.

Deltagelse i hjerterehabilitering
I de europæiske lande er der store forskel på deltagelsen af patienter i hjerterehabiliteringsprogrammer i rehabiliteringscentre. Dette har mange årsager såsom afstanden til et center, motivation, tidspunktet for rehabilitering osv. Den Europæiske Union finansierer en omfattende undersøgelse om hjerterehabiliteringsaktiviteter i flere europæiske lande (programtype, deltagerprocent, antal sessioner pr. patient, omkostninger, effektivitet osv.). Idet ældre (65+) hører til den gruppe, der deltager mindre i hjerterehabiliteringsaktiviteter, er undersøgelsen fokuseret på denne gruppe af "ældre".

Hjerterehabilitering i hjemmet
For at stimulere deltagelse i hjerterehabilitering har den hollandske virksomhed MobiHealth udviklet en service, der gør hjerterehabilitering i og omkring hjemmet muligt for patienterne. Denne service kaldes HC@Home og er rette mod at forbedre patienters fysiske tilstand under tilsyn af et hospitals hjerterehabiliteringscenter. Hjemmerehabilitering tilbyder patienterne mulighed for at komme sig i deres egne omgivelser ved at udføre aktiviteter, der er i overensstemmelse med deres ønsker. Det er ofte aktiviteter, som ikke kan udføres i et hjerterehabiliteringscenter: cykelture, gå på trapper, husholdningsaktiviteter, havearbejde, vandre- og løbeture. Når der lægges tilstrækkelig indsats i at udføre disse aktiviteter, vil det fører til en forbedring af den fysiske tilstand.

Servicen som fokuserer på at komme sig hjemme.
Den Europæiske Union finansierer også mobile rehabiliteringsaktiviteter i forbindelse med EU-CaRE. Hjertepatienter (65+), der ikke har til hensigt at deltage i aktiviteterne i et rehabiliteringscenter, får mulighed for at bruge den mobile service. Rehabiliteringscentrene sørger for, at deltagerne modtager en forprogrammeret smartphone, et abonnement til trådløs dataoverførsel, en pulsmåler (brystbælte), og hvis de ønsker det, adgang til en Internet webportal, hvor de kan se deres egne data. Derudover modtager de naturligvis fyldestgørende information om, hvordan udstyret skal bruges. De modtager ligeledes en skriftlig vejledning. De, som ikke har en computer eller tablet for adgang til Internettet, kan følge registreringsdataet i logbogen på telefonen. Fem lande deltager i undersøgelsen: Spanien (Santiago di Compostella), Danmark (København), Schweiz (Bern), Frankrig (Paris) og Holland (Zwolle). Det undersøges, om denne type af tilsynsført hjemmerehabilitering fører til bedre resultater end udelukkende rådgivning om at holde sig i form.

Aktiviteter
Patienten tænder telefonen med ét tryk på en knap og angiver en adgangskode for at låse telefonen op. Adgangskoden indtastes i det firkantede felt. Patienten modtager adgangskoden af plejepersonalet. Pulsmålerbæltet spændes omkring patienten og aktiviteten kan påbegyndes. Under aktiviteten registreres pulsslaget og sendes trådløst til smartphonen. Når aktiviteten er afsluttet, angiver patienten med en fingerbevægelse på telefonen, hvor let eller svær aktiviteten var (Borg-skala). En meget let aktivitet angives helt til venstre, og maksimal indsats angives helt til højre. Patientens valg omsættes til et nummer, der svarer til erfaringen.

Telefonen slukkes med ét tryk på knappen. De registrerede oplysninger sendes derefter trådløst til sikre omgivelser. Herefter kan patienten og plejepersonalet se oplysningerne. Aktivitetsmålingerne vises både på telefonen og i webportalen. Følgende vises i webportalen: dato for aktiviteten, type aktivitet (lille ikon), varighed bevægelsesanbefaling (stiplet linje), aktivitetens varighed, pulsslagsprocent indenfor, under og over ønskede område angivet med en farve og et tal for den erfarede indsats. Når der klikkes på grafikken, kan patienten og plejepersonalet se antallet af forbrugte kalorier. Derudover angives det, hvor længe patienten har været aktiv og hvor mange kalorier, han/hun har forbrændt pr. uge.

Varighed af hjemmerehabilitering
Patienter, som deltager i denne undersøgelse, bruger servicen i maksimalt et halvt år. På grundlag af oplysninger og yderligere konditionsundersøgelse i rehabiliteringscentret fastlægges det efter perioden, om patientens tilstand er blevet forbedret i dette halve år. Det kan gøres ved at sammenligne tilstanden før og efter det halve år. Undersøgelsen starter på forskellige tidspunkter i hvert land. Alle lande skal være startet med at lancere servicen i oktober-november 2015.

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _